den stille park og larmen inde fra skolegården

Han rystede på hovedet og smilede, "Jeg er ikk syg..." smilede han til hende. Han aede hendes hoved og kløede sig bag hovedet lidt efter. Han nussede sig til hende igen og krøllede sig en smule sammen. Han lukkede øjnene og ville bare glemme. "Jeg savner en... Fa-mile?" han havde glemt hvad det hed.

Yuka fik igen ondt af ham og tog ham ind til sig, for at trøste ham. "Bare rolig. Alt ska nok blive godt igen.. Der kan ske så mange ting, så du får en familie.. Det kan være, at du kan finde en plejefamilie, som vil elske diig lige så højt som hvis du havde været deres. Eller du finder en kæreste og skaber en familie med hende.. eller..... vil du gerne med i min familie?" spurgte hun

Han kiggede på hende og satte hovedet på skrå, "Jamn jeg vil da ikk have en plejeflok!" sagde han opgivende. Han lagde armene lidt på kors og stoppede op da hun spurgte ham om det. Han kiggede på hende, "Men..." han rystede på hovedet og kiggede væk. "Jeg vil ikk..." mumlede han. Han følte sig til besvær hvis han skulle til det. "Jeg vil helst ikk besvære..." mumelde han stille.

"Du vil iké blive til besvær. Min mor vil nærmest tvinge diig, til at bo der.. det gjorde hun i hvert fald med Ryuu. Hun elsker alle.. jeg tror faktisk at hun er lidt hippie, men hun er meget moderlig, så man kan føle sig hjemme. Min lillebror Toru er iké ret gammel, men han vil nok nærmest se op til diig, min storesøster Nasumi vil du slet iké bemærke, og mine 2 storebrødre vil helt sikkert elske at have endnu en dreng i huset-..." pludselig blev hun tavs "Min far...." mumlede hun nærmest lydløst. *Han er den eneste, der vil hade ham, og kun fordi at han er så overbeskyttende..* tænkte hun. "Min far ska du iké ta diig af, han er bare meget overbeskyttende, såé han ville nok mistænke diig´for at være ude efter mig" sagde hun.

Han rødmede lidt og rystede på hovedet, "Jeg ved ikk hvad noget af det der betyder! Men jeg kan ikk!" sagde han og rystede på hovedet. Han bed sig i læben og kløede sig bag hovedet. Han grinede dog lidt, "Nogen der rent faktisk ville se op til mig? Det er umuligt..." sagde han opgivende og sukkede let. Han gned sin kind lidt. "Og din far kan være ganske rolig, jeg ser dig mere som en søster end en kæreste. Men du er nok min bedste veninde..." smilede han og aede hendes hoved. Han tænkte sig lidt om, "Uhhh... Så din kæreste bor hos dig?" grinede han drillende. Han lavede kyssemund til hende, "Hvad mon i to laver?"

"Ja, det ku du li at vide hva?" spurgte hun og grinede. Hun var godt klar over, at det var indlysende, det de lavede sammen, men hun syntes egentlig iké, at hun behøvede at fortælle ham det. Især fordi at han faktisk allerede vidste det. "Lad mig høre lidt om, hvad DU har prøvet" grinede hun. "Du ved... man kan jo godt lave noget, selvom man iké kommer sammen med personen" sagde hun med et smil.

Han grinede lidt og lagde hovedet på hendes skød. Han nussede sig lidt til hende og krøllede sig sammen. Han sukkede let og kiggede tomt ud i luften. "Men bor han seriøst hos dig!?" grinede han lidt og smilede til hende. Han aede hendes hoved og smilede let. Hun var som en søster for ham, men han ville ikk indrømme det... Han rystede på hovedet, "Aldrig... Aldrig nogensinde..." sagde han roligt og sukkede let. "jeg ved intet, jeg ved ikk hvordan det er med forhold... Det eneste jeg har haft er et venneforhold, intet andet..."

"Yeah, han bor hos miig.. Jeg kan iké undvære ham, selvom vi er naboer" sagde hun med et smil. Hun blev varm indeni af at tænke påé Ryuuzaki. "Hmm .. ok, men man kan altså ogs godt kneppe med sine venner, selvom det er ret klamt...." sagde hun. Hun kom til at grine ved tanken om det. *Selvom det er klamt, er det faktisk ret sjovt* tænkte hun. Først nu bemærkede hun, at han havde lagt sig på hendes skød. Hun begyndte at rødme: "Jeg har altså nederdel på" mumlede hun.

"ja og? Uanset hvad er det behageligt med et skød..." sagde han barnligt og smilede. Han grinede lidt og aed ehendes kind, "Ok, så kan vi to ogs bare gøre det?" spurgte han roligt og havde hørt hendes tanke. Han smilede let og satte sig op. Han slikkede hendes hals og smilede lumsk. "Du synes jo det er ret så sjovt åbenbart?" Han tog lidt på hende, men han gjorde det mest bare for at drille hende. Han mente det ikk seriøst.

Yuka strittede imod. "Nej, nej, nej! Stop. Det var iké sådan ment. Jeg mente bare, at det ville være ret sjovt, hvis 2 drenge eller sådan noget gjorde det.. og- ....." hun tørrede savlet væk fra sin hals. "Hv-hvorfor s-slikkede du mig?" spurgte hun panisk og lignede en tomat i hovedet. "O-og hvad var det for et lumsk s-smil? Det så ret perverst ud. Du vil da vel iké gøre det!?" Hun lød endnu mere panisk end før. Tankerne fløj gennem hendes hoved. *Han vil det vel iké!? Hvofor tager han påé miig, og hvorfor det slikkeri!? Hvad ska jeg gøre, hvis han mener det!? Jeg vil iké være Ryuu utro!!* det var det, hun tænkte mest påé, selvom tusinde tanker kom igennem.

Han grinede lidt og aede hendes hoved blidt. Han smilede opgivende og kyssede hendes pande. "Du er måske vild med bøsser?" grinede han opgivende og krammede hende til sig. "Og nej jeg har ikk tænkt mig at gøre det med dig." smilede han beroligende. Han vuggede hende lidt, fordi hun skulle tage det roligt. "Du kender mig, jeg kan li at drille. Jeg har aldrig tænkt på at ville gøre det med dig." Han krammede hende lidt hårdere og aede hendes hoved igen. Han lagde hovedet på hende, "Og smilet, var mest for at virke overbevisende. Jeg kunne aldrig finde på at gøre noget der ville gøre dig ked af det eller panisk over konsekvenserne... Du er panisk lige nu, men ikk på de grunde jeg ikk vil have." Han kunne ikk forklare det bedre, men han vidste heller ikk om det ville berolige hende.

Hun blev lidt roligere af det han sagde. "Okay.." sagde hun, og smilede til ham. "Og nej, jeg er iké vild med bøsser. Men jeg har heller iké noget imod bøsser... Min første drengeven er biseksuel. Han hedder Darres. Han kommer sammen med Ryuus onkel.." hun kom til at fnise, fordi at det faktisk var lidt underligt, men hun var så vant til tanken, at hun aldrig havde tænkt rigtigt over det før nu. Hun var tavs i lidt tid. "Hvorfor kyssede du mig egentlig?" spurgte hun pludselig.

Han smilede let og grinede lidt med hende. Han aede hendes hoved og nussede sig lidt til hende. Han var igen blevet kæleglad. Men han havde heller ikk noget imod at være det. Han kiggede på hende og satte hovedet på skrå, "Må jeg ikk?" spurgte han let. "Altså det virker altid til at berolige folk, men hvis jeg ikk må skal jeg nok lade være... Det er ikk fordi det betyder noget i mine øjne."

"Du må godt, hvis det bare er derfor du gør det... for det hjalp faktisk lidt, da du gjorde det. Jeg var bare i tvivl om, hvad det skulle til for" forklarede hun. "Hvad er din mening om bøsser?" spurgte hun nysgerrigt. Hun kælede hans hår. Hun syntes, det var dejlig blødt at røre ved, og så var det sort, det kunne hun godt lide.

Han smilede og nussede sig mere til hende. Han kiggede lidt tomt ud i luften, "Jeg er ligeglad, kærlighed er et mysterium..." sagde han roligt. "Den er uendelig, og man kan ikk bestemme hvem man bliveer forelsket i...2 sukkede han roligt. "Så hvis en dreng blev forelsket i mig og sagde det til mig, så ville jeg sige at det er godt du tør fortælle mig det selvom vi er af samme køn..." sagde han roligt og smilede let. "Men jeg ved ikk om jeg er til drenge eller piger, jeg ved ikk en gang hvordan det er at være forelsket..." sukkede han let.

Yuka betragtede ham lidt. "Har du aldrig prøvet det?" spurgte hun overrasket. "Såé har du vel heller aldrig kysset nogen udover påé panden?" spurgte hun. Hun kælede stadig ved hans hår. *Gad vide hvordan det er ikke at være forelsket i nogen?* tænkte hun. Hun havde ganske vidst aldrig selv prøvet det før hun som 15 årig kom sammen med Ryuuzaki, men hun havde helt glemt, hvordan det var.

Han rystede på hovedet, "Aldrig nogensinde... Ikk en gang..." sagda han rolligt og sukkede let. Han lagde sig lidt til rette hos hende og bed sig i læben. "Og jeg har aldrig kysset andre steder end på panden..." sagde han roligt og kom til at gabbe en smule. Han var en anelse træt, men ville ikk sove lige nu. Han strakte sig lidt.

"Vil du gerne ha et på kinden?" spurgte hun. "Altså bare et venne et" tilføjede hun hurtigt. Hun kom til at rødme igen. Det gjorde hun egentlig ret tit, og hun syntes, det var skideirriterende. Hun sukkede og tog et græstrå op og legede lidt med det, mens hun ventede på et svar.

Han kløede sig på hovedet og sukked elet. "Det ved jeg ikk..." sagde han roligt. Han lagde sig i hendes skød og kiggede på himlen. "Jeg er ligeglad..." Han kiggede på græsstrået. "Meget interrasant?" grinede han opgivende.

"Yeah... mega interrasant" sagde hun og smilede. Hun sad lidt og legede med græstrået, så smed hun det og kælede hans hår igen. *Det er så blødt, det hår* tænkte hun. Hun kyssede ham hurtigt på kinden "Så. Du fik altså et kys alligevel" Nu var hun i tvivl om det nu også var en god idé, at kysse ham, så hun tog et nyt græstrå og legede med det.

Han grinede lidt, men stoppede da hun kyssede hans kind. Han rødmede en smúle og gned den lidt. "Det behøvede du altså ikk..." mumlede han let og aede hendes hoved. "Du skulle nødig ende med at gøre det til en vane..." smilede han let opgivende. Han kiggede på græsstrået og bagefter hende, "Du trænger i den grad til en hobby!oo' " sagde han opgivende. Han aede hendes hoved blidt, "Må jeg kæle dig som kat?" smilede han barnligt.

Yuka fniste lidt over ham. "Bare rolig.. jeg ska nok lade være med at gøre det til en vane... Jeg skulle jo nødig ende med at blive forelsket i dig" sagde hun. "Vil du gerne kæle miig som kat?" spurgte hun, og forvandlede siig. *Er det ikke lidt som befamling, at kæle ved miig overalt på kroppen?* tænkte hun.

Han grinede og rystede på hovedet, "Det kan du umuligt blive..." smilede han let og kyssede hendes pande blidt. Han aede hendes hoved og stoppede da hun blev kat. Han grinede over hendes tanke og rystede på hovedet, "Jeg tror ikk det er befamling at ae en kat..." sagde han roligt. Han løftede hende op i sit skød og aede hendes hoved og ryg. "Måske hvis jeg voldtog dig som kat, men det vil jeg nu ikk gøre. Det er dyreplageri..." sagde han roligt og nussede hendes fortsat.

Yuka spindede. Selvom hun var en kat, kunne hun stadig tale. "Det tror jeg nu nok jeg kunne blive, hvis jeg glemte Ryuu." sagde hun. Hun lagde siig godt til rette hos ham. "Hvem kalder du et dyr !?" sagde hun i sjov, og spillede sur.

Han nikkede let og kiggede lidt undrende på hende. Han aede videre og smilede let til hende. Han aede hende bag det ene øre og smilede let. "Jeg tror ikk du vil glemme Ryuu, du er jo helt fortabt i ham..." grinede han let opgivende. Han smilede opgivende og krammede hende en smule, "jeg kalder dig et dyr, fordi du er en kat!" smilede han og nussede hende bag det ene øre igen. "men vil du hellere være et kæledyr...?" spurgte han let og lagde hende som hun lå før i hans skød.