den stille park og larmen inde fra skolegården

Han grinede let og stoppede op, "Sæd?" han forstod knap halvdelen af det hun sagde, og spurgte kun af den grund. Han grinede dog lidt, "Nej jeg forstår intet af det du siger..." sagde han roligt og smilede til hende. Han aede hendes kinder blidt og smilede, "Tag det nu roligt Kat, jeg har ikk tænkt mig at gå mere end du kan klare. Men du må forstå at når du siger noget, vil jeg gerne vide det..." sagde han roligt og smilede glad. Han krammede hende igen og aede hendes hoved, hun så ud til at trænge til at blive beroliget.

"Sæd er en del af det mænd ska bruge til at lave børn med" sagde hun. "Behøver du virkelig at vide det? Du kan finde ud af det, hvis du onanere og der pludselig kommer sådan noget hvidt flydede noget ud.. det er sæd" sagde hun. Hun forvandlede siig til en kat igen. Af 2 grunde; den ene grund var at så behøvede hun ikke at rødme og den anden grund var, at det kunne være, at han glemte de pinlige spørgsmål pga det

Han grinede lidt, men stoppede lidt efter. "Hvad betyder at onanere?" spurgte han og så at hun forvandlede sig til en kat. Han tog hende op og nussede hende, "Nurh! Men hvad betyder at onanere?" spurgte han roligt og vidste egentlig godt hvorfor hun havde forvandlet sig til en kat. Han behøvede ikk tanke læsning for det. Han aede hende blidt og lagde hende i sit skød.

"Det betyder at du river i din pik så det føles dejligt........." svarede hun opgivet. "Google it!" sagde hun. Hun gabte. Hun følte sig en smule træt lige pludselig. Hun strakte sig, mens hun lå ii hans skød og lukkede øjnene. "Er der mere, du vil vide?" spurgte hun træt.

Han smilede let af hende og aede hende igen da hun strakte sig. Han tænkte sig om og smilede let, "Må jeg voldtage dig?" smilede han drillende og grinede med et smil. Han kunne bare ikk lade være med at drille hende. "Og hvis jeg ikk må det, vil du så gå i seng med mig?" grinede han endnu mere og var snart ved at græde af grin. Han smilede til hende og aede hende igen. Han var ved at dø af grin.

Yuka spærrede øjnene op og fór op i det nærmeste træ. Hun satte kløerne fast i en træstamme. Hun vidste egentlig godt, at han ikke mente det, men bare ville drille, men det var alligevel en reaktion hun havde. "Hold så op med at drille miig sådan" pev hun opgivet og kiggede ned på ham. "Du driller kun pga du nyder at se mine reaktioner.. Gør du ikke?" spurgte hun. Hun var sikker på, at det var derfor.

Han kiggede på hende, en anelse overrasket når hun især vidste det var et drilleri. Han rejste sig og gik hen til træet. "Undskyld..." mumlede han stille og kiggede ned. "Jeg gik nok ogs for vidt der..." mumlede han og kiggede til siden. Han knyttede hænderne lidt og bed sig i læben. "Jeg kan godt li at se dine reaktioner... FOrdi... Ja jeg har aldrig set dem før, det gør mig ivrig efter at se dem igen..." Han kiggede på hende og kravlede op til hende. Han satte sig ved siden af og prøvede at få hende til at give slip på træet. "undskyld..." mumlede han igen og kiggede tomt ud i luften.

Yuka tøvede lidt, men gav så slip på træet. "Det gør ikke noget, men jeg bliver bare så forskrækket, når du siger sådan noget...... Især fordi...." hun skulle til at sige noget mere, men besluttede siig for at lade være. Hun kravlede over til ham. "Jeg er ikke sur.. Det skal du ikke være bange for, at jeg er" mumlede hun stille. "Jeg blev bare forskrækket.. det er det hele, ok?" sagde hun, og kiggede op på ham. Hun ville have smilet, hvis hun var et i sin menneskelige skikkelse.

Hun kiggede let på hende og smilede, "Især fordi Ryuu har gjort det?" smilede han let og løftede hende op på sit skød. Han aede hende og nikkede, "Jeg er ikk bange for at du er sur. Jeg kan bare ikk li når andre er sure." Han smilede til hende og aede hedne blidt bag det ene øre. Han kiggede ned og bagefter på hende, "Passer det egentlig at katte har svært ved at komme ned fra træer?" spurgte han. "Lander de normalt ikk på poterne? Så burde det vel ikk være så svært." smilede han let. Han havde ikk tænkte sig at kaste hende ned, men kom bare til at tænke på det.

"Nej ..... det er ikke Ryuu..." mumlede hun næsten lydløst, men dog højt nok til at man kunne høre det. Hun gøs ved det flash back, hun lige havde fået. Bagefter kiggede hun ned på jorden. Der var ret langt ned. "Nej, det kan vi ikke altid, ikke når det er så højt oppe.. Det er bare 'en myte'" sagde hun. Hun så op på ham igen. "Men du kan vel hjælpe miig med at komme ned? Kan du ikke?" spurgte hun.

Han kiggede på hende og aede hende blidt. "Undskyld... Jeg vidste det ikk..." sagde han og prøvede at smile. Det var mere et opmuntrende end almindeligt. Han grinede lidt til det sidste og nikkede, 2Selvfølelig kan jeg hjælpe dig." Han løftede hende op i sine arme og hoppede roligt ned. Han landede på sine ben og satte sig med et bump. Han lagde hende i sit skød igen og aede hende. "Sådan, piece of cake." smiled ehan let.

"Nej, det gør ikke noget.. det er jo ikke din skyld." sagde hun en smule trist. Da han tog fat ii hende og sprang ned og langde hende i sit skød takkede hun ham, for at hjælpe hende ned. "Det er Ryuus onkel og mine brødre og mine brødres venner....der har........" hun gik ii stå og blev helt dyster ved tanken. Hun kiggede væk, og prøvede at samle mod til siig. Hun sukkede.

Han kiggede på hende, forbavset. "Har dine brødre voldtaget dig!?" han synes det lød helt orkert. Han aede hende og nussede hende, "Vi lader være med at snakke om det nu..." sagde han roligt. "Men hvis de gør det igen, skal jeg personligt give dem nogle tæv. Eller hvis bare nogle gør det!" snerrede han en smule og havde fået skarpe tænder. Han vidste ikk hvorfor, men han ville gerne beskytte Kat. Hun var vigtig for ham. "Selvfølgelig ikk Ryuu, medmindre du siger jeg skal..." grinede han lidt.

Hun kom til at fnise lidt. *Hvor er han sød* tænkte hun. *Pis ... han kan læse mine tanker...* sukkede hun ii sit hoved. "Det behøver du ikke.. Jeg vil ikke have, at der er nogen som betyder noget for Ryuu, som kommer til skade.. og mine brødre er jeg stadig glad for.... men mine brødres venner...." Hun fik et skummelt smil, men ombestemte sig. "Nej de er kærester med min søster" sagde hun. "Ryuu kommer jeg aldrig til at bede diig om at tæve, selv ikke hvis han slår op med miig" sagde hun.

Han grinede lidt og aede hendes hoved, "Undskyld, men du ved ogs jeg ikk kan undgå at læse tanker. De kommer som hviskende briser..." sagde han roligt og aede hende igen. "Men jeg skal nok hvis du siger til en gang... Husk altid det." sagde han roligt og smilede. Han kiggede undrende, "Slår op med dig? Hvorfor tror du han vil det?" sagde han uforstående.

"Okay, det skal jeg nok huske" sagde hun, "Jeg ved det ikke... men jeg kan stadig ikke forstå, at en som ham kan falde for en som miig" sagde hun trist og kiggede ned ii jorden. Det var egentlig underligt, at hun havde det sådan, når det var ham, der altid havde forsøgt, at score hende. "Han er bare så ubeskrivelig dejlig" mumlede hun. "Hvad tror du" spurgte hun og kiggede op på ham.

Han kiggede roligt på hende og aede hende, "Jeg ved ikk hvorfor, men det kan jo være fordi du er speciel for ham. Eller han har elsket dig i dit tidligere liv?" spurgte han let og sukkede. Han kiggede på hende med et smil, "Men jeg kender ikk Ryuu så jeg kan ikk så meget som komme emd noget jeg tror han synes." sagde han opgivende og aede hende blidt. "Du skal bare være glad for at have en der elsker dig meget højt." sagde han roligt.

Yuka smilede til ham. "Du har nok ret" sagde hun stille. Pludselig fik hun helt ondt af ham, fordi han aldrig sådan rigtigt havde haft en følelse af kærlighed. Hun krammede ham hårdt. "Du er også elsket højt. Jeg elsker diig ii hvert fald højt. Måske ikke på samme måde som med Ryuu, men jeg du er min bedste ven.. Nærmest som en slags bror for miig. Bare ikke helt som en bror, for mine brødre er jo lidt klamme......" sagde hun. "Du er ikke ked af det, vel? Eller er det bare miig, der altid er mega bekymret for diig?" spurgte hun.

Han kiggede på hende emd et smil, han var overrasket over det pludselige kram og kigged epå hende. "Kat..." Han aede hendes hoved blidt og smilede, "Det er ok... Jeg ved du elsker mig som din bedste ven..." smilede han let og krammede hende blidt. "Og jeg har det fint, når jeg ikk kender følelsen, kan jeg jo ikk ærge mig over den..." smilede han opmuntrende og kyssede hendes pande. "Så tag det roligt, jeg har det fint. Du bekymrer dig for meget for mig."

Yuka kiggede vuderende på ham. "Du har nok ret, men jeg er nu stadig bekymret for diig" sagde hun. Hun kiggede siig lidt rundt omkring ii naturen. "Skal vi ikke bare glemme det, og snakke om noget, som ikke er så trist?" spurgte hun, inden hun kom ii tanke om noget mere, hun ikke kunne lide, at tænke på.

//Joakim er dejlig
Fiik lige lyst til at skrive det //

Han nikkede med et smil og kiggede undrende på hende, "Kat?" han aede hendes kind, "Der er noget der nager dig..." sagde han roligt og kiggede på hende. "Hvad er det?" spurgte han roligt og smilede opmuntrende. Han kiggede på hende og forventede et svar, "Vi skifter emne om lidt, men du skal ikk tænke trist uden at dele det."

"Han.........." mumlede hun og kiggede ned i jorden. "Vil ikke gifte sig med miig ...." hun fik tårer ii øjnene, da hun sagde det. "Han vil gerne være kærester med miig resten af sit liv, siger han... så han kan ikke se problemet ii det, men .... det gør det for miig. For miig betyder det at gifte siig 'Jeg elsker diig'" sukkede hun, og græd endnu mere. Hun klamrede siig ind til Manda og skjulte sit ansigt i hans trøje.

Han kiggede på hende, "DU er ogs kun 16, men jeg kan godt se det Kat..." Han lod hende komme ind til ham og krammede hende blidt. Han aede hendes hoved og vuggede hende blidt. "Rolig Kat..." sagde han beroligende og kyssede hendes hoved. Hun vuggede hende fortsat og kiggede på hende. Han aede hendes hoved og smilede opmuntrende, "Du skal ikk tænke for meget over det, måske føler han bare I er for unge og ændre mening og vil giftes med dig når I er ældre. Men jeg forstår godt hvorfor du kan føle dig såret over det."

Hun blev lidt roligere ved hans ord, men hun græd dog stadig. "Jeg er 18... Men han har sagt, at han ikke vil giftes fordi han hader Gud... og at han ikke vil bindes under Guds navn" hulkede hun. "Jeg forstår bare ikke, hvorfor han går op ii det.. Jeg mener bare... hvis man elsker en, kan det da være ligemeget med alt andet. Jeg får sådan en følelse af, at han hader Gud mere end han elsker miig" snøftede hun.

//det der "Age: 16" er min irl alder xD//

Han kiggede roligt på hende, "Ja, men nogle føler stadig at det er for ung en alder." sagde han roligt og smilede til hende. Han tørrede hendes kinder, "Men man kan ogs giftes på andre måder end under guds navn." sagde han roligt og krammede hende igen. "Jeg kender nogle der blev gift af en statsminister." sagde han roligt. "Det er ikk under guds navn."

//Du ved godt at det skal være din figurs alder og ikk din?xD
Jeg skulle nødig snakke, har selv gjort det... :'D Men nu ændrer jeg squ mit!xD