Lektier is BORING

Sted : Bibioloteket
Omkring : et par mennesker, der læser
Vejr : don't know, don't care. Det foregår jo indenfor
Tid : formiddag

Yuka gik ind påé bib, for at få lidt ro til at lave lektier. Hun satte sig ned ved et bord, hvor der iké var andre. Hun åbnede sin taske og tog sin historiebog frem, men inden hun begyndte med arbejdet, tog hun et tyggegummi og tyggede lidt påé det. Nu åbnede hun bogen og begyndte at læse og skrive notater til. :

Hej Alle jeg hedder Maru hvad hedder i, jeg er lige kommet her til skolen så er ny. er der ikke nogle der vil fortælle mig om den her skole den ser mega fed ud ;D og om hvordan i er. jeg er bare en kedelig normalt menneske ;D

Yuka hørte en, der vidst nok snakkede til alle herinde. Hun kiggede op og fik øje påé en dreng, der lige var trådt ind påé biblioteket. Hun såé at der var flere, der kiggede påé den nye dreng, der tydeligvis havde brug for hjælp omkring skolen.. Ingen sagde noget. "Ehm- Hej, jeg hedder Yuka og jeg kan da godt fortælle diig lidt om skolen, hvis det er" sagde hun lidt usikkert. "Kom her hen" kommenderede hun.

Mary gik med Pigen han viste nemlig med det samme hun var den eneste her inde han ville kunne snakke med "ja det ville være fedt ved igen ting jeg kommer nemlig fra en skole der hed Ørnskolen og den lå i Usa men min Mor ville her til " Maru kunne med det samme mærke at hun var et meget vendeligt en ;D " nu ikke være nervøs du går her jo selv " sagde Maru der var ved at tisse i bukserne

"Tjjjaaa ... jeg er ogs næsten selv lige kommet, men jeg kan da fortælle lidt om den, tror jeg.." sagde Yuka. Hun vidste egentlig iké, hvad hun skulle fortælle om den. Yuka kløede sig lidt ii nakken, mens hun tænkte over det. "Hmm .. ´hvis du er et helt almindeligt menneske, hvordan kan det såé være, at du går her? Det kan godt blive farligt for diig, hvis der kommer en vampyr, der er lidt for sulten.. Menneskeblod er mere tiltrækkende end andet blod, har jeg hørt... Og såé er der andre væsner, du har at frygte. Tror du iké, du er et eller andet, du bare iké har opdaget endnu? Jeg er animago, og jeg opdagede først at jeg var det, da jeg var omkring 15 år.. Skolen er nemlig for magiske væsner, eller man kan ogs sige, at det er for fremmed umenneskelige væsner " sagde hun.

"Jeg fik igentig afvide der kom sådan en mand og hentede mig ved ikke hvorfor for man han sagde at jeg ville finde mit sande jeg ved at gå her " Maru viste nu han ikke var et normalt person som sin mor eller var hun også anderledes "men hvad er du da " maru vist ikke hvad han skulle sige og for ikke at være pindlig sagde han "ham manden var vist nok en meget lille person og han var meget vendelig " maru bliv bange for sig selv hvad var han for en type og hvorfor kom han her til " men dennner skole er den ikke en meget gammel skole " sagde han bare for at snakke men det gjote også han blev rød i hovedet

Yuka morede sig over at han var såé flov over alt hvad han sagde. "Jeg er en animago.. Dvs. at man kan forvandle sig til et bestemt dyr, når man vil. Jeg kan forvandle mig til en sort kat. Det kan være, at du også er en animago, siden du iké ved, hvad du er, men... man ved jo aldrig hvad du kan være" sagde hun. Hun tænkte lidt over hvordan de mon kunne finde udad hvad han var.. Hun kunne iké komme påé en måde, at finde ud af det påé, men hun kunne give ham et større overblik over de forskellige racer. "Tja .. Der må stå noget om de forskellige racer, ii nogen af bibliotekets bøger.. det kan være at du finder nogle ligheder ved racernes væremåde og din egen væremåde." sagde hun.

Maru synes det var en mega fed ide "ja det var da en god ide " Maru kunne nu mærke at han ikke skulle være bange hun var fin nok " må jeg være din ven og du min " sagde han og tog en mobil op af lommen "vil du høre noget musik " sagde han og tog en ipod fram han hade "den må du få jeg har tog og den er med mega fed musik"

Yuka såé overraskende påé ham. Tænk at en man lige har mødt, giver sin ipod til en!? "Eh.. Det kan vi da godt, og tak" sagde hun, og tog imod gaven. Hun betragede den lidt, og puttede den såé ii lommen. "Lad os finde nogen bøger omkring de forskellige racer.." mumlede hun og straks stod hun henne ved en af de mange reoler med bøger.

Maru kiggede han fandt en bog (sådan finder du ud af hvem du i virkeligheden er) "tror du den er noget sagde han og sagde noget helet andet "kan du ikke fortælle lidt mere om dig selv " han tog nu selv bogen og åbnede den men da han gjorte det kom der en af lærene " nej glem det Maru er sendt til skolen og må på igen måder finde ud af bøger hvem han er " "men ved du da hvem jeg er " sagde Maru " ja jeg har kendt dig siden du var helt lille men så bliv jeg lære da du var 4 men efter det har jeg holdt øje med dig " Maru kunne ikke fatte hvad der lige sket og derfor blev han i gave humør og skulle til at give en gave til hende pigen "det er bare 100 sange som jeg tror du vil kunne lide de går af sig selv ind på ipoden "

Yuka var overraket. Hun tog imod sangene: "Tak. Men.. ville det iké være bedst, hivs jeg selv fandt sange til min iPod?." sagde pænt. Nu såé hun over påé læren, der var kommet. "Hvorfor må han egentlig iké vide hvem han er? Det må vi andre da? Jeg mener.." spurgte hun høfligt.


//er det fordi du ii virkeligheden iké ved, hvad race han skal være ?xD//